Hotel Hiltorm

(Konstruktion af hotellet)

Til at forvandle køkkenaffald til kompost/gødning

Du har brug for 4 gamle plastikspande (ca. 2L.) med låg. Kan fås i restauranter ell. Hobby-forretninger eller f.eks. Jem og Fix.

Et 4mm bor, blade, karton, avispapir, papirstrevler, køkkenaffald og

kompostorm (latinsk navn : Eisenia Foetida) 500g orm koster ca. 10-20 euro.

Start med at bore lufthuller i den øverste del af den første spand.

Bor huller i bunden af spanden, så ormene og vandet kan komme igennem

Gentag proceduren ved de næste to spande.

Lad den sidste (nederste) spand være intakt. Den skal bruges til afløb.

Sæt en spand med huller ind i den intakte spand, således at det organiske materiale kan sive ned, lag efter lag – fugtig avis, karton, blade, papirs-trevler, køkkenaffald og kompostorm.

Tilføj ca. en håndfuld køkkenaffald pr uge, men pas på, ikke at overfodre dem. Hold det hele varmt og fugtigt.

Efter ca. En måned tilføjes den næste spand. Kom med nogle nye blade, karton, avispapir, og køkkenaffald. Ormene vil bevæge sig langsomt op til det nye foder.

Efter ca. en måned, tilføjes næste spand med tilsvarende materialer.

Ormene elsker også grøntsager, frugt, korn, the breve og blomster.

Ormene kan IKKE tåle løg, hvidløg, mælkeprodukter, citrusfrugter og fed mad.

Efter ca 3 måneder er din første kompost færdig.

De fleste orme burde nu være kravlet op i toppen og du kan bruge din kompost til dine planter.

Komposten er færdigbearbejdet, når komposten er blevet til fint sort muldjord.

Nu kan du begynde forfra igen

Du kan også bruge orme-vandet, som drypper ned i den første spand.

Bland det 1:10 med vand og giv det til planterne. De vil elske det.

Klima:

Klima-fugtighed 60-80%

+ fugtighed : Tilføj Vand

-  fugtighed : Tilføj f.eks. ægge-karton eller pap

Temperatur 15-25 grader

PH 6-7

Mørkt sted

Ikke i solen

Fodring

1 kg orm har brug for 1 kg foder om dagen. Ikke overfodre dem eller rådner materialet ikke rigtigt og det kan begynde at lugte ubehageligt.

Det burde altid lugte af jord.

Jo mindre fodringen er desto bedre for ormene.

Papir, pap, bomuld, ægekartons, toiletpapir etc…

Grønsager, frugt inkl skrald, pandekage, pasta, brød, ris, fjer, kaffegrums fra et kaffefilter, æggeskal, blomster, planter.

NO GO

”Kød”, knogler, mælkeprodukter, fedt, salt olie, Citrusfrugter, plastik, metal, agern-blade, Eukaliptus, bøgeblade, nåletræ

Bilag:

https://www.esbjergkommune.dk/borger/affald--energi--milj%C3%B8/affald-og-genbrug/dagrenovation/hjemmekompostering.aspx

TEORI

To relationstyper: Symmetrisk og asymmetrisk

For at et menneske kan udvikle sig i en positiv retning, har dette brug for både symmetriske og asymmetriske relationer (Hart & Bentzen, 2017, s. 30). I den symmetriske er både pædagog og børn lige ansvarlige for udviklingen – pædagogen giver frie rammer og griber kun ind hvis nødvendigt.
I den asymmetriske relation har den person ansvaret, der har mest viden om det emne det drejer sig om – typisk pædagogen. En betingelse for at bruge denne pædagogiske metode er at læreren skal beherske emnet og have evnen til at lave formidlingen spændende (Hart & Bentzen, 2017, s. 30-31).
Balancen mellem anvendelsen af symmetriske og asymmetriske relationer afhænger stærkt af barnets kompetencer (Poulsgaard & Liberg, 2012, s. 119). Da barnet får flere kompetencer med stigende alder får den symmetriske relation større betydning i barnets udvikling.

Opdeling med overskuelige valgmuligheder

Det har vist sig at en metode til at opnå denne balance er at give børn mulighed til selvstændige valg baseret på veldefinerede valgmuligheder i forhold til konkrete problemfelter. Dette kan give børn muligheden for at tackle større problemstillinger ved at gøre det mere overskueligt for dem. Samtidig udvikles børnenes færdigheder til at kunne omgås i forskellige sociale rum, både interaktion under hinanden og med voksne. (Poulsgaard & Liberg, 2012, s. 125-127)

Læringszonen, den nærmeste udviklingszone

Hele princippet går ud på at læringen bygger på eksisterende erfaring og børn ikke bør overbelastes med læringen (Hart & Bentzen, 2017, s. 33). Dette er også en central del af Vygotskys teorier omkring udvikling, at børn har en nærmeste udviklingszone, som mere eller mindre ligger mellem det stadie hvor barnet slet ikke er udfordret og det stadie hvor barnet ikke kan klare en udfordring, dvs. det område hvor barnet kan klare ting selv, men med hjælp udefra (enten via symmetriske eller asymmetriske relationer) (Dale, 2006, s. 59-61). Gennem samspil med andre mennesker udvikles sociale motivationssystemer, som f.eks. gruppetilhørighed eller tilknytning til enkeltpersoner. Børn lærer først enkle sociale udvekslinger og senere bliver de mere og mere komplekse. I forhold til de sociale motivationssystemer danner de enkle udvekslinger fundamentet til vores senere mere og mere nuancerede færdigheder. For at opnå udviklingszonen er det vigtigt at skaffe en god balance mellem (Hart & Bentzen, 2017, s. 34-35):

Struktur, hvor læreren -eller pædagogen- skaber forudsigelige rammer gennem faste rutiner.

Engagement, hvor læreren viser glade ved samhørighed og dermed motiverer børnene til at opleve det samme.

Omsorg, hvor pædagogen trøster hvis der går noget galt. Hertil hører at vise respekt for hinanden og også at modtage omsorg, så børnene kan lære at give det.

Udfordringer, hvor læreren finder ud af, hvad børnene kan og ikke kan og justerer på aktiviteten så at udfordringen og kompetencer matcher hinanden.

Det fælles tredje

Det fælles tredje består af fælles oplevelser, interesser og arbejdsprocesser (Edlev, 2015, s. 208; Ejbye- Ernst, Broström, & Jørgensen, 2017). Fokussen ligger på noget tredje. Forudsætningen for at fællesaktiviteten bliver til en succes oplevelse, er at alle kan engagere sig og har rum: “Det fælles tredje indbefatter således, både tilstedeværelsen (et tredje) og (et fællesskab).”
(Edlev, 2015, s. 208).
I sammenhæng med udeliv kan det fælles tredje være et middel til at fokusere på positive sociale egenskaber som fællesskab og ansvarlighed. Det fælles tredje kan indebære en aktivitet både med eller uden endeligt produkt, som for eksempel en kanotur eller et lave et bål. (Edlev, 2015, s. 208). Dermed kan det åbne forskellige pædagogiske muligheder for at fremme for eksempel en række personlige og sociale kompetencer såsom relationer, selvtillid og identitet.

Link til kompostorme: https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/kompostfremstilling/1302.html