Gruppe 1

Ons. d. 21-1-2019 Ekskursion til Abkær Mose Turen går til Abkær Mose Vi ankom ved Abkær Mose kl. 9.15. Med os havde vi kikkerter, lave stave (til at stikke i bundlaget ude i mosen, for at demonstrere hvor dybt tørvelaget var), samt økse og selvfølgelig godt fodtøj til turen ud i mosen. Vi skulle ikke meget langt ud på moseområdet, før jorden allerede føltes som en mindre hoppeborg, eller som vores underviser beskrev det - som en vandseng. Jorden var meget eftergivende, men alligevel solid. Bundlaget ude i mosen har samme mængdefylde som sødmælk, og er langt mere vand en tørv - og trods alt står man alligevel på "fast" grund. Abkær Mose er en af de få resterende moser i Danmark. De danske moser udgør nu blot 10% af arealet fra for 150 år siden, grundet opdyrkning, tørvegravning og dræning. (https://mst.dk/friluftsliv/undervisning/undervisningsmaterialer/danmarks-natur/naturtyper/hoejmoser/) Studerer træsorter Da vi kom tilbage til rastepladsen, stod vi og kigged

Tirs. d. 22-1-2019 Biodiversitet En indendørs have Idag bli'r der arbejdet med biodiversitet, nærmere bestemt indendørs haver. Ideen er at bringe naturen indenfor, for at øge glæden for naturen og gøre den til en integreret del af huset eller hjemmet. Vi omplanter/sår vores frø på to forskellige måder: Enten i den kokedama (en japansk metode, hvor du anbringer planten i en slagsmosbold, som holder på fugten, hvorefter man kan hænge planten op inde indenfor - se billedet ovenfor) eller ved selvvandende flaskeplantning, hvor du saver en stor plastikflaske over, fylder flasken halvt op og sætte toppen på hovedet nede i selve flasken. Ved hjælp af et stykke strik, som ligger nede i vandet, og derfra transporterer vand op igennem låget, og ind til planten som du har anbragt i toppen, bliver planten selvvandende. Se billederne nedenfor.)

Evolution og fossiljagt - Ekskursion til Gram Lergrav Ankomst v. Sønderjyllands museum i Gram Dagen startede med et oplæg v. Museums-formidler på museet, Lars Petersen. Oplægget tog udgangspunkt i fossildannelsen af organismer, og evolution. Lars benyttede bl.a. en "rugbrøds-analogi", hvor forklarede hvilke omstændigheder og klimaer der kræves, for at en skive rugbrød vil blive til et fossil. Dette ville først og fremmest tage millioner af år, men også forudsætte, at rugbrødet har ligget i et fuldstændigt ilt-frit miljø, uden fugt, ilt, mus eller andre organismer som kan være med til at nedbryde rugbrødet. Det samme vil gøre sig gældende ift. Fossildannelsen af enhver anden organisme, da organismen, for at blive til et fossil, skal gå fra at være organisk, til at blive uorganisk. Dette vil sige, at alt nedbrydeligt væv i organismen gradvist og til sidst fuldstændig udskiftes med mineraler. Lars kom bl.a. Ind på mumier, som eksempelvis Grauballemanden, Tol

🌲På jagt efter dyrespor i skoven 🌳 Dagen startede med lidt undervisning, hvor vi blandt andet fik nogle informationer omforskellige dyrespor (ekskrementer, uglegylp, markeringer, huler, grankogler/nødder, og knogler) har pillet noget uglegylp fra hinanden. Vi sorterede alle knogler som vi fandt og undersøgte dem med en lup. Vi kom frem til at det var en markmus. 🐭 Bagefter kørte vi ud til Årtoft Plantage for at kigge efter dyrespor. Vi gik ud i skoven uden store forventninger. Vi fandt en masse halvspiste grankogler fra et egern og markmus/spidsmus. Desto længere vi gik ind i skoven desto mere spændende blev det. Efter vi havde fulgt nogle veksler (dyrenes vandrestiger) fandt vi nogle ekskrementer fra rådyr samt nogle ekskrementer fra en ræv på nogle træstubbe. Undervejs fandt vi også nogle fjer fra ringduer/skovduer og  forksellige slags huler - vi tror det var musehul. Det største fund vi har lavet idag var nogle knogler fra et rådyr, som vi slet ikke havde regnet med vi

Praksisafprøvning med Fjordskolen Nøglebegreber er markeret med orange Værksted 1 - DYREHOLD kl. 9.05 - 9.30 Hvor ? UDENDØRS - f.eks. ved bålhytten Ormetelefon - skal afprøves inden Værksted 2 - NATURFAGLIGE LÆREPROCESSER - 9.30 - 9.55 Science aktivitet : 3 vingummibamser sidder i et tinhylster, der svømmer på havet (balje med vand). Vingummibamserne vil ned til en skat dyb i havet,men de vil ikke blive våde. Hvordan kan bamserne komme ned til skatten uden at blive våd ? Der ligger forskellige redskaber/materialer som børnene har til rådighed for at få bamserne ned til skatten. Nogle duer, andre duer ikke. Med hvilket redskab/materiale kan børnene få bamserne ned til skatten uden at bamserne bliver våde ? Belønning : Vingummibamser Mål for børnenes udbytte Vække nysgerrighed omkring natureksperimenter Samarbejde og fællesskab omkring en opgave (fremme sociale kompetencer)  - sammen komme frem til en mulig løsning - styrke Sansning - at børnene bruger d

(Konstruktion af hotellet) Til at forvandle køkkenaffald til kompost/gødning Du har brug for 4 gamle plastikspande (ca. 2L.) med låg. Kan fås i restauranter ell. Hobby-forretninger eller f.eks. Jem og Fix. Et 4mm bor, blade, karton, avispapir, papirstrevler, køkkenaffald og kompostorm (latinsk navn : Eisenia Foetida) 500g orm koster ca. 10-20 euro. Start med at bore lufthuller i den øverste del af den første spand. Bor huller i bunden af spanden, så ormene og vandet kan komme igennem Gentag proceduren ved de næste to spande. Lad den sidste (nederste) spand være intakt. Den skal bruges til afløb. Sæt en spand med huller ind i den intakte spand, således at det organiske materiale kan sive ned, lag efter lag – fugtig avis, karton, blade, papirs-trevler, køkkenaffald og kompostorm. Tilføj ca. en håndfuld køkkenaffald pr uge, men pas på, ikke at overfodre dem. Hold det hele varmt og fugtigt. Efter ca. En måned tilføjes den næste spand. Kom med nog

07-01-19 Vi var på besøg hos gråsten landbrug skole, vi skulle lære noget om haver til maver. Der blev gennemgået, hvordan programmet udfoldede sig afhængige af klassetrinet, som var på besøg. Vi blev vidst rundt i de forskellige uderum. Vi fik de samme primisser som børnene også får. Herefter skulle vi lave rød kål salat med æble kompot.

Af Heltene fra Hostrup Sø I skal løbende arbejde med nedenstående spørgsmål / emner og dokumentere / fastholde dette på jeres gruppeblog vha. fotos, tegninger, modeller, forskellige former for skriftlighed, osv.  Brug gerne etiketten dyreholds-opgave hver gang I poster et nyt indlæg på bloggen, så er det nemmere når I skal aflevere opgaven (blog-link) Uge 49-51 OPGAVE A Kompostorme i skolen 2. Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur. 4. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 5. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 6. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter? Mål for dyreholdet 1. Vælg en bruger/borgergruppe SFO børn/skolebørn : 2. Klasse Da vi har overvejet at få os nogle kompostorme til vores dyrehold skal vi sørge for et passende terrarie og noget jord samt nogle blade til føde, som ormene kan nedbryde. Jordens fug