Gruppe 1

Naturfaglige overvejelser Planternes behov: En plante har behov for, at blive vandet. Derudover skal klima samt temperatur reguleres og man skal være opmærskom på lysforholdene og om de har brug for noget gødning. Det er essentielt for en plante, at blive passet med de nævnte behov, ellers kan de ikke overleve. Det skal selvfølgelig udpeges, at nogle frø har behov for mere vand, varmere temperatur, fugtigere klima osv. Men hvad er en plante egentlig og hvordan kendetegnes den? De fleste har en forestilling om, at en plante er noget med grønne blade og blomster. De vokser op fra jorden med en rod. Andre planterg kan også være buske, træer, moss. Hvis vi vender tilbage til en blomst, hvad består den så af? En Blomst består grundlæggende af bægerblade, kronblade, støvblade og et frugtanlæg. Bægerbladene sidder yderst og er oftest grønne, de beskytter blomsterknoppen mod udtørring og slitage i knopstadiet. Kron bladens krans sidder inde ved bægerbladens krans. Krans af

Vi ville genbruge æggeskal fra aftensmaden. Vi har prøvet, at dele dem så præcis i mitten som muligt. Så fik hvert halvdel et ansigt og de kom ind i et glas. I det næste skridt kom der noget vat ind i skalet og oven i nogle karse frø. Lige hurtigt noget vand..... og så ind i vindueskarmen

Mango                       Efter mangoen blev spist, valgte vi at bruge kernen til vores plantehold. Vi startede med at pille kernen ud af frugten. Her er det vigtigt at passe på, at man ikke rammer kernen med kniven eller sig selv  Her kan man se, at kernen allerede begyndte at spire. Derefter kom kernen ind i et vådt stykke køkkenpapir. Derefter kom den i en plastik pose som så bliver lukket lufttæt.  Så placerede vi kernen samt posen i vindueskarmen. Her bliver den stående i ca 10 dage. Vi valgte, at lave det derhjemme for at være sikker på, at plantens ”kernens” behov bliver opfyldt ift lys varme og vand.

Vores planter og frø🌱 Frø fra vilde planter : brombær, chili, majs, kål Køkkenurter: persille, purløg, karse, basilikum, hvidløgYin Yan og Sojabønne Fra køleskabets grønne skuffe: avocado, æble, citron, rødbede   Vi startede med at komme lidt muldjord i en frøbakke. Vi vandede jorden en smule og såede vores frø. Det var meget vigtig at vores frø blev plantet i en passende dybde (ca. 3 gange dens størrelse). Frø skulle vandes regelmæssig, men heller ikke for ofte da de ellers kan drukne, da de bliver kvalt pga. Iltmangel. Nogle frø begyndte at spire og vi  kom dem under UV-lampen, så de fik lidt varme. Desværre udtørrede de, da vi ikke havde muligheden for at vande dem mindst hver anden dag. Så vi måtte starte forfra igen. Derudover havde vi sået nogle chili frø og Yin Yan bønne i nogle plastik krus. Vi kunne observerede at der sker noget i krusene og at bønnerne lige så stille begyndte med at spire og få nogen små rødder. Men her havde vi samme problem som ved vores andr

Udflugt til Hostrup Sø v. Stevninghus Ankomst v. Biotopen, og båltænding Vi ankom ved vores biotop kl. 10 om formiddagen, smed vores ting, og gik straks igang med at forsøge at få gang i noget ild. På forhånd havde vi drøftet hvilke forudsætninger vi skulle have, og hvilke hjælpemidler vi måtte benytte os af. Vi ville bestræbe os på at forsøge at gøre det så "simpelt," som muligt, dvs. Ingen lighter, ingen tændstikker, tændvæske eller tændbriketter. Vi havde kun et strygestål, og det tørre birkebark, som vi havde været ude at finde i skoven, samt nogle kviste. Det viste sig imidlertid at være en større udfordring end vi havde regnet med. Et par enkelte gange lykkedes det for os at få en lille flamme igang, men den holdt aldrig længe. Vi besluttede derfor til sidst, at benytte tændbriketter til det "egentlige" bål, mens vi sideløbende stadig forsøgte at få et lille bål igang på den anden facon. Vi havde også vejret lidt imod os, da det støvregnede. Det lykkede

fredag d. 15 2019 Vi kom til vores biotop kl 10.00, hvor vi skulle finde en løsning på, hvordan vi kommer til at fiske. Sidst vi var der kunne vi ikke fiske lige ved vores bålsted og shelter pga. frednings område. Vi besluttede os derfor at udforske andre fiske steder i søen. Vi fandt endelig et sted hvor vi kunne fiske, med et fantastisk udsigt over hele søen.  Vi fangede dsv ingen fisk, og besluttede for at tage tilbage til bålstedet for at spise noget snobrød med pølser, som vi havde forberedt, vi var død sultne. efter en halv times tid med at sætte bålet igang, kunne maden kommer over bål, og derfra havde vi noget at se os frem til.     

Udviklingsprojekt, opg. 1 1. Problemstilling – Hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis, Vi vil gerne arbejde med at vække børns nysgerrighed omkring insekter, og afmystificere insekterne for børnene, således at børnene ikke er bange for ting som kribler og krabler, men snarere finder det spændende. Ligeledes øge børnenes billede af at insekter er levende væsner, som man skal passe på, ligesom alle andre dyr, selvom at de er meget små. (Natur og naturf.?) Vi vil anvende Hiim & Hippe, samt aktionslæringsmodellen. 2. Viden -  planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? Evt. Uge 8 interview Uge 9 – Man. D. 25-1-19, tirs. D. 26-1-19 Målgruppe: 6

Dyreholdsopgave C Mål At støtte målgruppen i at opbygge empati, ansvarsfølelse, en følelse af fællesskab (fremme sociale kompetencer),, dannelse (demokratisk dannelse), samt læring om natur og naturens dyr (respekt for miljøet og dyrene) 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter. (konkrete ideer) . Hvert barn tager noget blandet skrald med hjemme fra. I klassen bliver der samlet kigget på det skrald som børnene har med og efterfølgende bliver skraldet sorteret. Dette vil foregår således, at plastik, glas osv bliver sorteret fra og det kun er kompostaffaldet (grøntsager og frugt) der er tilbage. Herefter snakker vi med børnene om, hvorfor affaldssortering og kompostering er så vigtigt (mindre forbrænding, når man selv komposterer - Resultatet/produktet af komposteringen kan bruges til gødning (humus) af planter efterfølgende, så det er en win-win situation → vi formindsker affaldet og får i sidste ende noget godt ud af det

Ons. d. 21-1-2019 Ekskursion til Abkær Mose Turen går til Abkær Mose Vi ankom ved Abkær Mose kl. 9.15. Med os havde vi kikkerter, lave stave (til at stikke i bundlaget ude i mosen, for at demonstrere hvor dybt tørvelaget var), samt økse og selvfølgelig godt fodtøj til turen ud i mosen. Vi skulle ikke meget langt ud på moseområdet, før jorden allerede føltes som en mindre hoppeborg, eller som vores underviser beskrev det - som en vandseng. Jorden var meget eftergivende, men alligevel solid. Bundlaget ude i mosen har samme mængdefylde som sødmælk, og er langt mere vand en tørv - og trods alt står man alligevel på "fast" grund. Abkær Mose er en af de få resterende moser i Danmark. De danske moser udgør nu blot 10% af arealet fra for 150 år siden, grundet opdyrkning, tørvegravning og dræning. (https://mst.dk/friluftsliv/undervisning/undervisningsmaterialer/danmarks-natur/naturtyper/hoejmoser/) Studerer træsorter Da vi kom tilbage til rastepladsen, stod vi og kigged