Dyreholdsopgave C, D og E

Dyreholdsopgave C

Mål

At støtte målgruppen i at opbygge empati, ansvarsfølelse, en følelse af fællesskab (fremme sociale kompetencer),, dannelse (demokratisk dannelse), samt læring om natur og naturens dyr (respekt for miljøet og dyrene)

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter. (konkrete ideer).

Hvert barn tager noget blandet skrald med hjemme fra. I klassen bliver der samlet kigget på det skrald som børnene har med og efterfølgende bliver skraldet sorteret. Dette vil foregår således, at plastik, glas osv bliver sorteret fra og det kun er kompostaffaldet (grøntsager og frugt) der er tilbage. Herefter snakker vi med børnene om, hvorfor affaldssortering og kompostering er så vigtigt (mindre forbrænding, når man selv komposterer - Resultatet/produktet af komposteringen kan bruges til gødning (humus) af planter efterfølgende, så det er en win-win situation → vi formindsker affaldet og får i sidste ende noget godt ud af det)

En lille del af madresterne har vi tænkt os til at bruge til fodring af andre dyr på skolen/i klassen - i tilfælde af at der skulle være nogle andre dyrehold.

11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.

Fiktiv aktivitet - derfor ingen afprøvning.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Pædagogens rolle

Når man starter et dyrehold op skal man være klar over, at der er nogle ting der skal organiseres og koordineres. Om det nu er i en børnehave, en skole eller en døgninstitution. Selvom vi ‘’kun’’ har nogle orme, har man et ansvar og visse pligter i forhold til pasning af dyret. Da vi har besluttet os for at få nogle kompostorme er det især vigtigt, at man er opmærksom på fugtigheden/pH-værdien og temperaturen  i orme-hotellet for at ormene har de optimale livsbetingelser. Derudover er det selvfølgelig af stor betydning at frasortere komposten og sørge for at give kompost-affaldet til ormene. Der skal kommunikeres, hvem der laver hvad og hvad man forventer at få ud af projektet. I forhold til opgavefordelingen kan man som pædagog tilrettelægge en plan sammen med børnene om hvem der overtager pasningen de forskellige dage. Selvfølgelig skal bortskaffelsen også kommunikeres, i tilfælde af at der er nogle der kommer til dø. Det er vigitgt at børnene bliver indkluderet løbende, så de bliver en del af hele projektet og kan få mest muligt ud af det. Selvom der ligger et ansvar i et passe ormene, så passer de jo stort set sig selv og derfor er pædagogens overordnede rolle rollen som koordinator/organisator  samt “lærer”, da pædagogen har et ansvar for og skal være opmærksom på at inddrage læringsperspektivet i at have dyrehold hhv kompostorme. I vores tilfælde vil det så være pædagogens opgave at snakke omkring naturens kredsløb/miljø, sortering af affald og ikke mindst nedbrydning, da dette er en stor del af projektet med kompostormene. (målet er jo at der i sidste ende gerne skulle “produceres noget humus”)

Vi blev i gruppen hurtig enige om, at kompostorme som dyrehold er egnet til en meget bred målgruppe. Efter nogle drøftelser i gruppen kom vi frem til at et dyrehold med kompostorme kunne være et spændende forløb for en 2. Klasse (skolebørn). I første omgang placeres dyreholdet indendørs (i klassen), da ormene skal have den passende temperatur og fugtighed, men også fordi børnene på den måde altid kan få øje på ormene med det samme, når de kommer ind i klassen og på den måde får en helt anden oplevelse. På den måde glemmer de ikke ormene hhv bliver ormene ikke overset. Formålet med med at have kompostorme var stort set, at børnene lærer at tage ansvar for et dyr der ikke er et almindeligt kæledyr og samtidig lære at respektere dyret. Derudover var tanken, at vi gerne ville inddrage naturens miljø og kredsløb og lære børnene omkring kredsløbet (ormene producerer humus). Samtidig for børnene udviklet deres etik og moral i forhold til dyret, da de har et ansvar i at pleje og passe dyret. )(Edlev, 2008, kap. 9).

.

Det at starte med affaldet gør at børnene kan se en sammenhæng og de kan se sig selv som en del af naturens kredsløb. (Edlev, 2008, kap. 10)

Vores natursyn

Det er af stor betydning at vi som mennesker har respekt for naturen og dyrene der lever i naturen. Det vil sige at  man ikke skal smide sit affald i naturen, da man dermed forurener den. Dertil hører også, at man samler andre folks affald op, hvis man finder noget og ikke bare går forbi.  Vi har i gruppen snakket om, at vi er blevet meget mere bevidste om naturens- og dyrelivets vigtighed med stigende alder. Selvom vi som børn har fået formidlet respekt for naturen og dens dyreliv, synes vi selv at vi nu hvor vi er blevet ældre, reflekterer over det meget mere og på en helt anden måde end dengang hvor vi var børn. Derfor ville vi sige, at vi har et antropo centrifugalt natursyn.

Nedenfor ses den litteratur, vi har inkluderet i forhold til natursynet

“Menneskets forhold til naturen er af vital betydning og kræver accept af, at vi som mennesker er forbundet med et ubevidst plan. Naturoplevelse ifølge Fredens stimulere vores natursyn og skaber et dybere og tilhørsforhold til naturen” (Edlev, 2008, s. 281-282)

“Heller ikke for Ole Vedfelt (1997) hersker der tvivl om,  at der er en klar parallel

mellem den måde, vi som mennesker håndtere vores indre og ydre natur’’

Han mener direkte, at når menneskers indre økologi er forstyrret af en herskende effektiv, rationalistisk mentalitet, så vil også vores håndtering af den ydre økologi bære præg af rationelt udnyttelse og forurening.” (Edlev, 2008)

OPGAVE D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

Vi vil formidle udviklingen af vores dyrehold idet vi ugentligt kigger på kompostormene og hvad de har gang i inde i spanden. Vi vil snakke med børnene om hvordan nedbrydningsprocessen udvikler sig hhv hvordan nedbrydningsprocessen foregår og se på om der allerede er blevet produceret noget humus. Derefter vil vi vise og derved lære børnene, hvad humus kan bruges til.

På den måde er børnene med i hele processen og får noget viden omkring naturens kredsløb.

I forhold til borgergruppen vil vi gerne inddrage noget demokratisk dannelse, da vi synes, at der har en stor betydning for fremtiden på global plan. “Der er blevet ansat naturvejledere til at understøtte befolkningen i en mere bæredygtig retning.”(Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv, mål og indhold. s. 114)

“...”overtage og supplere familiers og institutioners formidling af af naturværdier til de kommende generationer.” (Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv, mål og indhold. s. 114)

Derfor er det vigtigt at også  vi som pædagoger formidler børnene noget naturfaglig viden

14. Hvordan stilladseres læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Læreprocessen forventes at blive stilladseret  med piktogrammer og plancher, som understøtter børnenes læring undervejs og børnene nemt kan følge med i dyreholdets udvikling. Derudover vil igangsætte en aktivitet såsom :

- Gå ud og grave efter regnorme - 

- Balje med  muldjord - vi kommer kompostorme i i forvejen (forberedes inden børnene kommer - regnormene putter de selv i)

- Herefter får de lov til at grave lidt rundt i baljen med fingrene og finde ormene

Nu skal de kigge på ormene og lægge dem under mikroskop og finde forskelle på kompostorme/regnorme (hvilke forskelle er der ?)
Formålet med dette er at børnene får stimuleret  deres sanser og får mere viden omkring de forskellige orme (hvad er forskellen på en kompostorm  og en regnorm?, hvad spiser de ? Hvor lever de? OSV.)                                     

Det praktiske kobles sammen med det “teoretiske” - på den måde lærer børnene
bedst - de får “fingrene i jorden” samtidig med at der bliver forklaret/formidlet noget viden.

OPGAVE E

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Vi har lært hvordan terrariet skal opbygges og hvordan ormene skal plejes, og passes. Hvilken livs betingelser der skal være, temperatur, fugtighed, Ph værdi. Vi er blevet meget mere bevidst om hvor meget pasning der skal til, i forhold til hvad vi havde forventet. Sortering a komposten, hvornår der skal fratages og tilsættes. Vi er blevet kloger på hvad ormene kan tåle

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Hvornår er det etisk uforsvarligt at have orme ?

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

• Demokratisk dannelse
• Naturfaglig dannelse
• Sociale kompetencer
• Almen dannelse

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

• Produktionen af humus (succes)
• Samarbejde med gruppen (fællesansvar)
• Til at prøve det en anden gang f.eks med en borgergruppe